Vi søger flere stærke konsulenter inden for risikostyring og compliance.

Göteborg Plads, København 2150, DK

Full-time

Company description

Bringing Ingenuity to Life

Vi er et konsulenthus med fokus på innovation og tranformation, der tror på opfindsomhedens evne til at skabe en positiv menneskelig fremtid i en teknologidrevet verden. Vores forskellige teams af eksperter kombinerer innovativ tænkning med gennembrydende teknologier for at kunne avancere hurtigt.

Med et globalt netværk af FTSE 100- og Fortune 500-kunder kan vi tilbyde dig enestående muligheder for udvikling og friheden til at brillere. Ved at kombinere strategier, teknologier og innovation forvandler vi kompleksitet til muligheder og leverer vedvarende resultater til vores kunder, og gør dig i stand til at opbygge en varig karriere.


Job description

Bliv en del af teamet:

PA Consulting har været på en spændende vækstrejse i de sidste fem år, hvor vi næsten har fordoblet vores omsætning og resultat. Vi er derudover stolte af, at 98 % af vores kunder anbefaler os, så vores vækst er stadig stigende. Vi søger derfor flere konsulenter, der vil være en del af rejsen videre.

Som konsulent bliver du både en del af et lokalt, nordisk og globalt miljø, og kommer til at arbejde på nogle af de mest interessante projekter i den finansielle sektor i Danmark. Du kommer til at arbejde fra vores kontor i København, hvor de fleste af vores kunder har hovedkontor.


Qualifications

Det vi leder efter er:

Vi oplever i disse år en en meget stor efterspørgsel på hjælp og rådgivning inden for risikostyring og compliance. 

Vi søger konsulenter med 2-3 års erfaring fra et lignede konsulenthus, der kan styrke vores Risk & Regulation team inden for områder som kontrolmiljø, integreret risikostyring, governance, adfærd, rapportering, bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, bæredygtighed, cyber samt brug af data og modeller til risikostyring.

Som en del af Risk & Regulation teamet vil du:

  • med udgangspunkt i PA's rammer for risikostyring og compliance levere metoder og værktøjer, der er skræddersyet til den enkelte kunde
  • hjælpe vores kunder med at videreudvikle deres eksisterende tilgang til, og arbejde med, risikostyring og compliance, herunder økonomisk kiminalitet. 
  • designe og implementere modeller til dataunderstøttelse af risikostyring
  • udvikle et effektivt kontrolmiljø til forebyggelse og begrænsning af risici.

Udover at arbejde på spændende projekter med kunder, vil du, som en del af Risk & Regulation-teamet, spille en vigtig rolle i den videre udvikling af vores virksomhed.

Hos os vil din hverdag være præget af sjove, varierede og komplekse projekter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger fra hele PA, samt med kundens team og leverandører. Det er derfor væsentligt, at du har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, og at du er fleksibel og nysgerrig.


Additional information

Vi tror på, at diversitet skaber en stærkere virksomhed, og vi stræber efter at ansætte folk med forskellige idéer, stile og kompetencer. Denne diversitet stimulerer et rigt og kreativt miljø – et hvor vores folk udvikler sig, og hvor vores kunder sætter pris på de vedvarende resultater.

Vi bestræber os på at rekruttere, promovere og belønne vores folk baseret udelukkende på deres evne til at bidrage til PA’s mål uden hensyntagen til køn, etnicitet, funktionsnedsættelse, religion, nationalitet, seksuel orientering, alder og civilstatus.

Contact the team

We look forward to hearing from you.