Skip to content

Hvordan skaber vi den bedst mulige fremtid for mennesket i en teknologisk verden?

Hvordan skaber vi den bedst mulige fremtid for mennesket i en teknologisk verden?

Vil du bidrage til optimering af nogle af Danmarks største virksomheder? Er du performance-drevet, og trives med udfordringer? I PA Consulting vokser vi og søger nu ambitiøse kandidatstuderende, der er færdige med deres kandidatgrad i sommeren 2020, til at styrke det danske kontor i Nordhavn, København.

Hos PA Consulting bliver du en del af et konsulenthus, der hjælper private virksomheder og offentlige organisationer med transformative forandringer i spændingsfeltet mellem teknologi, strategi og innovation. Vi er kendt for at levere værdi fra strategi til implementering og arbejder målrettet med at inspirere, udfordre og hjælpe vores kunder i processen med at realisere deres forretningsmæssige ambitioner.

Vi søger nyuddannede på tværs af vores forretning.

Transformation

I vores Transformation team har vi flere spændende områder:

I vores IT Transformations team rådgiver vi organisationer om store og ambitiøse it-transformationer. Vores ekspertise spænder bredt – lige fra it-strategier, IT sourcing, AI automation og blockchain, til agile it-setups og ERP-implementeringer.

I vores Business transformation team hjælper vi organisationer med at designe deres organisation, så de performer bedst nu og morgen – fra mindre til de helt store transformationer. Vi forstår, at store forandringsprojekter forudsætter at kunne få alle medarbejdere med på rejsen. Vi har stærk erfaring med forandrings- og projektledelse, og vi er med i forreste række, når de største organisationer bevæger sig ud på den agile rejse.

I vores Insights & Strategy team hjælper vi organisationer med at udvikle og implementere nye strategier. Teamet løser mange forskellige og  komplekse strategiske udfordringer.

Public services

I vores public services team hjælper vi den offentlige sektor, herunder stat, regioner og kommuner, med at analysere og løse komplekse samfundsmæssige problemstillinger. Vi hjælper blandt andet med at fastlægge strategier, implementere nye organisations- og forretningsmodeller, gennemføre digitale udviklingsprojekter samt forbedre kvaliteten og effektiviteten af den offentlige sektors servicetilbud.

Byg din karriere hos PA Consulting

Du får mulighed for at arbejde med strategiske og operationelle udfordringer i nogle af landets største virksomheder. Din ansættelse hos os starter med en introduktion i både Danmark og England. Stillingen vil give dig en stejl læringskurve, hvor du vil blive udfordret allerede fra din første arbejdsdag. Du vil få mere end 160 af dygtige management konsulenter som dine nye kolleger, og du vil arbejde i et rigtig godt arbejdsmiljø, præget af samarbejde, sparring og en uformel omgangstone.

Hos os får du konstant udvikling og masser af support, sparring og mentoring. Og vi bygger selvfølgelig din konsulentværktøjskasse sammen med dig, så du hurtigt kommer ud og gør en forskel for vores kunder og for din egen udvikling.

Spørgsmål kan sendes ved at trykke her.

Send os din ansøgning og dit CV 

KONTAKT PROGRAMORGANISATOR:

Marie Witterseh Rasmussen

Talent attraction specialist
×

By using this website, you accept the use of cookies. For more information on how to manage cookies, please read our privacy policy.