• Phone
  • Contact us
  • Locations
  • Search
  • Menu

share

  • Add this article to your LinkedIn page
  • Add this article to your Twitter feed
  • Email this article
View or print a PDF of this page
.
Close this video
 

Danmark har gode muligheder i den globale verden

Administrerende direktør Jukka Pertola i Siemens Danmark mener, at Danmark nok skal klare udfordringerne i en usikker verden. Men det haster med at omstille Danmark til en mere konkurrencedygtig fremtid.

”I 2004 købte Siemens den danske vindmølle-virksomhed Bonus Energy i Jylland med 800 medarbejdere. I dag er der 8.000 medarbejdere i den division, heraf 5.000 i Danmark. Det er et eksempel på, at fremragende dansk teknologi har store muligheder på et globalt område, som fx vindenergi. Og eventyret i Brande, hvor vi har EMEA-hovedkontor for vindenergi, fortsætter, for her er dygtige ingeniører og en strømlinet produktion i verdensklasse,” siger Jukka Pertola.

Med 400.000 medarbejdere globalt er den danske chef i en af verdens største virksomheder klar i mælet, når han giver sit bud på, hvordan Danmark skal klare sig globalt.

”Sæt skatten og omkostningerne ned. Danmark kan ikke tillade sig at have verdens højeste skatter og lønninger, og dermed eksorbitante produktionsomkostninger. Danmark skal tænke mere langsigtet. Det er kortsigtet, som det fungerer nu, og Danmark bevæger sig den forkerte vej. For første gang i mange år er Danmark end ikke på top 10 over de lande, der er mest konkurrencedygtige.”

Småt er ikke altid godt

Jukka Pertola har boet i Danmark i mange år og har siden 2002 været administrerende direktør for de 7.000 danske Siemens-medarbejdere. Han er – udfordringerne til trods – positiv på Danmarks vegne.

”Danmarks styrke er danskerne. Danskere er altid klar til forandringer og altid topmotiverede. Jeg møder mange nationaliteter, og det er tydeligt, at fx udvikling og adaption af ny teknologi er et varemærke for Danmark. Det er også derfor, Siemens konstant investerer i Danmark. Der er en tendens til, at danskere tror, at småt altid er godt, og det er rigtigt, at det kan være svært at etablere sig på et globalt marked, men så må man finde partnere.”

Konkret peger Jukka Pertola på områder som vind, vand, strøm, miljøbeskyttelse og specielt clean tech, hvor danske virksomheder har et globalt forspring.
”Mens Danmark er røget ned ad skalaen for konkurrenceevne, så kan Danmark bryste sig af at have meget dygtige og kompetente medarbejdere, arbejdsmiljøet er blandt verdens bedste, og der findes stort set ikke noget bedre sted at arbejde, end i netop Danmark. Det er faktorer, der har positiv betydning for Danmark fremover.”

I PA Consulting Group er seniorkonsulent Anders Rom enig med Siemens-chefen i, at det haster med en fokusering i de danske nicher:

”Først rykkede produktionen til udlandet i 1990’erne, så fulgte de tekniske videnarbejdere efter, fx it- og ingeniør-opgaver. I dag er der en stigende offshoringsgrad på alle typer opgaver i Danmark. Det er meget tydeligt, at fremover vil også forretningsmæssige videnarbejdere rykke til lavtlønslandene. Der er lang tid til, at der kommer en ligevægt i produktionsomkostningerne mellem øst og vest, hvis det overhovedet sker, så derfor haster det med at udvikle og fremelske vores danske nicher og samtidig fokusere på konkurrenceevnen.” 

If you want to know, how PA can help you survive and thrive in turbulent times, please contact us now.

By using this website, you accept the use of cookies. For more information on how to manage cookies, please read our privacy policy.

×